Nyt vedr. Tv2, Mpg4 fra ComX

Kære beboer i AB Hannholm
Som du måske ved, bliver TV2 betalingskanal fra 1. januar 2012. Derfor har vi hos ComX gjort os mange overvejelser omkring hvordan kanalen fremover skal indgå i vores tv-pakker.

Ny pris på Basispakken

Fordi TV2 er en af landets absolut mest populære kanaler, har vi valgt at den fortsat skal indgå i Basispakken.
Alle tv-kunder hos ComX kan således se TV2 efter nytår.
Grundprisen for TV2 er 13 kr.

Som følge af TV2’s nye pris, stiger Kabel-tv Basispakken pr. 1. januar 2012 fra 49 kr. til 62 kr.

Indeksregulering og ny pris på Kabel-tv Ultimativpakken

Pr. 1. januar 2012 sker den årlige indeksregulering fra kanalerne i Ultimativpakken.

Det betyder at den pris som ComX skal betale til kanalerne, inkl. TV2, for at have dem i vores pakker, stiger med samlet 25 kr.
Vi har dog valgt ikke at sende hele stigningen videre til vores tv-kunder, og holdt prisen på Ultimativpakken så lav som mulig.

Derfor vil Ultimativpakken pr. 1. januar 2012 stige fra 279 kr. til 299 kr.

TV2 HD

Vi arbejder i øjeblikket på at den nye TV2 HD skal indgå i kanalpakkerne, men er endnu ikke helt på plads i forhandlingerne med TV2 om denne del. Vi vil informere dig snarest muligt.

Digitalt tv efter 11. januar 2011

Som du måske allerede ved, sender DR og TV2 pr. 11. januar ikke længere i MPEG2, men opgraderer til MPEG4. Det betyder at følgende kanaler i ComX tv-pakkerne pr. 11. januar også skifter fra MPEG2 til MPEG4:

DR, DR2, TV2, DR Synstolkning og Kanal Hovedstaden

Den nye standard giver dig en bedre kvalitet og gør samtidig plads til flere fremtidige HD kanaler.
Den bedste måde at tjekke om dit tv er klar til at vise MPEG4, er at undersøge om du i dag kan se DR HD som allerede sender i MPEG4.
Kan dit tv ikke vise det nye signal, kan du dog stadig se dem analogt.

Information til beboerne

I løbet af de næste uger vil vi informere beboerne i din forening vedr. ændringerne.
Informationen vil ske pr. e-mail, på infokanalen samt på den månedlige fakturatekst.
Ændringerne vil ligeledes fremgå på comx.dk. Vi vil fremover, så vidt der er muligt, benytte elektroniske medier i vores kommunikation med kunderne. Derfor vil vi i vores information til beboerne anbefale at man angiver sin e-mail adresse, så vi fremover kan sende informationer hertil.

Med venlig hilsen

ComX foreningssupport

| Skriv en kommentar

Kanal ballade – Nyt fra ComX

Kære Hannholmer

Vi skriver til dig, for at informere at der onsdag 14-09-2011 i tidsrummet 10:00 – 15:00 vil forekomme en times afbrydelse på alle IPTV kanaler og følgende analoge kanaler.

- DR 1
- DR K
- DR Ramasjang
- DR Update
- TV2 Lorry
- TV2 Film
- TV2 Zulu
- TV2 Charlie
- TV2 News
- Kanal Kbh
- VH1 Denmark
- Nickelodeon
- PixelTV SD
- ComX Infokanal

Dette er grundet at vi skal have opdateret dele af vores udstyr.

Vi skal beklage de gener og ulemper der måtte være ved dette.

Mvh. ComX foreningssupport.

Udgivet i ComX | Skriv en kommentar

En artikel hvor Kinagrillen nævnes

Artiklen hedder: “Her er de svinske butikker”

Læs artiklen her

- en forklaring på flere ting…

| Skriv en kommentar

Loppemarked i AB Hannholm

Loppemarked i AB Hannholm

Så er der loppemarked igen søndag den 28. august 2011 kl 10:00 – 16:00.

Se følgende links:

Markedskalenderen og Børn i byen

Alle er velkommende:-)

 

Mvh

Moni

 

 

 

 

 

Udgivet i Forsiden | Skriv en kommentar

ComX nyt – Kanal udfald/omstilling

Hej Foreningsrepræsentant

Vi skriver til dig for at informere om at der i perioden 28-08-11 til 01-09-2011 i tidsrummet 08-16 kan forekomme korte afbrydelser på de enkelte tvkanaler.

Vi skal have omlagt vores tv platform og i den forbindelse skal vi have omlagt kanalerne enkeltvis.
Derfor forekommer der afbrydelser enkeltvis på kanalerne i den ovennævnte periode.

Det skulle ikke være nødvendigt at lave en kanalsøgning efter denne omlægning, dog skal vi ikke kunne udelukke at enkelte tv er følsomme overfor dette og i de tilfælde vil der skulle foretages ny kanalsøgning.

Venlig hilsen

ComX Foreningssupport

| Skriv en kommentar

Facebook

Nu er foreningen også kommet på “fjæsbogen”.

Søg på “A/B Hannholm” under grupper, og send en anmodning – så er du inde i varmen!

| Skriv en kommentar

Vand i AB Hannholms kælder

Vi blev også ramt af “flodbølgen”. Men pga af godt, hurtigt og hårdt arbejde er skaderne ikke nær så slemme som de kunne havet været!Vand i kælderen 1

Vaskemaskinerne under vand

Vi har skaffet tre affugtere. Lad alle døre og vinduer i kælderen være lukkede ellers virker affugterne ikke optimalt!!!

De to største stå i fælleskælderen, og den mindste står i kælderen under Hannovergade 2 – 4.
Når vi får en ledig, stiller vi den over i kælderen under nr 6.
Det tager ca tre dage (er viceværtens bud!) før kælderen er tør igen.
Viceværten er bestilt til at vaske og desinficere og vaske der hvor der har været vand, da det som bekendt er kloakvand og meget klamt og bakteriefyldt!

Her er lidt flere billeder:

Vand i kælderen 2

Pumpen arbejder for foreningen

Thomas H

Thomas H kigger efter sine gummistøvler, som er blevet væk

Set fra "festsalen"

Foreningen sender en STOR tak til følgende flittige beboere, som knoklede for foreningen:

Thomas H, Henrik, Troels L, Troels B, Thomas A.

| Skriv en kommentar

ComX: Nye åbningstider

Kære beboere 

Vi skriver til dig for at informere om en ændring i vores åbningstider.

Vi har gennem en længere periode oplevet et fald i opkald til vores regningsservice. Derfor foretager vi snart en ændring i vores åbningstider.

Ændringen frigiver ressourcer, så vi fx hurtigere kan foretage oprettelser og abonnementsændringer. Samtidig bliver der øget fokus på teknisk support, fx hjælp til opsætning og fejlretning.

Gældende fra uge 25 vil åbningstiderne se ud som følgende:

Kundeservice

Hverdage fra kl. 09:00 – 17:00

Weekend og helligdage fra kl. 10:00 – 14:00

Regningsservice

Hverdage fra kl. 09:00 – 12:00

Begge dele har fortsat samme telefonnummer: 70 22 22 29 og e-mail:kundeservice@comx.dk.

Weekendlukket i sommerperioden

Vores erfaringer fra de seneste tre år, viser at vores kundeservice modtager markant færre opkald i weekenderne hen over sommeren.

For at optimere vores service i hverdagene, holder vi derfor weekendlukket i uge 25-32.


Venlig hilsen
ComX Foreningssupport

Udgivet i ComX | Skriv en kommentar

Vedtægter anno 2011 opdateret

Foreningens vedtægter er nu opdateret og findes på vores hjemmeside.

AB Hannholms vedtægter

| Skriv en kommentar

Nyt fra ComX

Kære beboere 

For at sikre den fortsatte stabilitet på vores tv-signal, foretager vi omlægning af en række tv- og radiokanaler.

Omlægningen vil medføre en række mindre afbrydelser på både Kabel-tv og Bredbånds-tv. Vi sender derfor hermed en oversigt over hvornår omlægningen udføres, samt hvad det betyder for signalet.

Datoer for omlægning

Mandag d. 30. maj mellem kl. 10–12

Kabel-tv, digitalt DVB-T signal:

Der vil forekomme afbrydelser af 30-60 sekunders varighed på en del radio- og tv-kanaler.

Bredbånds-tv:

Der vil forekomme afbrydelser af 30-60 sekunders varighed på få tv-kanaler.

Tirsdag d. 31. maj mellem kl. 10-12

Kabel-tv, digitalt DVB-T signal:

Der vil forekomme afbrydelser af 30-60 sekunders varighed på alle radio- og tv-kanaler.

Kabel-tv, analogt signal:

Der vil forekomme afbrydelser af 1-2 minutters varighed på få radio- og tv-kanaler.

Bredbånds-tv:

Der vil forekomme afbrydelser af 30-60 sekunders varighed på alle radio- og tv-kanaler.

Tirsdag d. 7. juni mellem kl. 05-06

Kabel-tv, digitalt DVB-T signal:

Der vil forekomme afbrydelser af 15-30 minutters varighed på TV3+ HD.

Bredbånds-tv:

Der vil forekomme afbrydelser af 15-30 minutters varighed på alle HD-kanaler.

Onsdag d. 8. juni mellem kl. 10-12

Kabel-tv og Bredbånds-tv

Der vil forekomme afbrydelser af 30 sekunders varighed på alle radiokanaler.

Har du spørgsmål, er du som altid velkommen til at kontakte support

Venlig hilsen

ComX

Udgivet i ComX | Skriv en kommentar